Hypnose Coaching NLP

Artikel fra Woman "Slank og energisk" af Mette Gert

Slank og energisk

Camilla Arp har med hjælp fra en hypnoterapeut overvundet sin trang til søde sager og er begyndt at tabe sig. Samtidig har hun fået sin egen sang, som hun kan spille, når hun har brug for et energiboost.

Hvorfor opsøgte du en hypnoterapeut?
Jeg havde forsøgt en masse forskelligt ting for at tabe mig. Diætister, akupunktur, zoneterapi, og så videre. Jeg tabte mig, men tog hurtigt på igen. Men en dag så jeg en annonce i avisen for en hypnoterapeut, og tænkte, at det var lige det, jeg skulle prøve.

Hvad var dine forventninger til det?
Jeg var meget skeptisk, jeg vidste ikke, om det var noget hokus pokus. Jeg forsøgte at nedtone mine forventninger, fordi jeg var bange for at blive skuffet igen, men jeg håbede da på, at det ville fjerne min trang til søde sager, som var mit største problem. Jeg kunne spise en hel plade Marabou og ikke blive det fjerneste dårlig.

Hvad skete der hos hypnoterapeuten?
Jeg var meget overrasket over, at jeg skulle tilbage i tiden for at finde motivationen frem. Under hypnosen skulle jeg finde frem til forskellige følelser og oplevelser, som jeg har nu, og som jeg kan genkende fra min barndom. Da jeg kom tilbage til 2-årsalderen begyndte jeg at græde. Det er noget af det eneste jeg kan huske fra under hypnosen. Det er meget svært at forklare, men jeg følte det som om, jeg fik ryddet op i en masse ting. Og så har jeg fået forståelse for, at de ting, der er sket tidligere i livet, påvirker ens måde at leve på.

Er du så under hypnose hele tiden?
Ja, underbevidstheden arbejder hele tiden, den er kodet ind til en masse forskellige ting. Mens jeg var hos hypnoterapeuten havde jeg fornemmelsen af ikke at kunne blive frisk igen. Jeg var så afslappet, at jeg følte, at jeg var så tung, at jeg gik igennem madrassen. Bettina (hypnoterapeut Bettina Pantung, red.) fik mig til at slappe af, hun formidlede virkelig ro og tillid.

Hvad fik du ud af det?
Jeg har været hos hypnoterapeuten to gange, og det har virkeligt været en succes. Allerede første gang skete der en masse. For det første fik jeg meget mere energi. Jeg blev hypnotiseret til at have masser af energi fra morgenstunden. Jeg vågner kl. 6.00 hver morgen, inden vækkeuret ringer. Jeg har en sang fra filmen "Blade Runner", som er kodet ind til at give mig energi, så når jeg hører den sang, er det som at få et kæmpe energiboost. For det andet blev jeg hypnotiseret til ikke at have lyst til sukker, fordi det er dårligt for mig. For det tredje blev jeg hypnotiseret til at have lyst til at cykle, det har jeg ellers aldrig haft før. Jeg ved godt, det lyder fantastisk, og jeg er også stadig selv skeptisk. Det er næsten for godt til at være sandt. Jeg er selv i tvivl om, hvad det er, der virker, om det holder, og om det bare er min egen motivation, der holder det kørende.

Hvor er du nu?
Jeg har sammen med hypnoterapeuten sat mig et mål om, at jeg skal tabe mig 12 kilo, indtil videre har jeg tabt to. Jeg har en session tilbage hos hypnoterapeuten, og jeg glæder mig vildt meget til at se, hvad der sker. Selvom jeg allerede har rykket rigtigt meget, kan man jo altid gøre sit liv bedre.
Jeg tror på, at det holder, det er den følelse jeg har nu, fordi jeg kan se et resultat af det. Min skepsis er også væk, jeg er fuldstændig ved mine fulde fem, der er ikke noget hokus pokus, jeg er ikke blevet programmeret til noget negativt.

Camillas gode råd om hypnoterapi:

  • Gør det klart for dig selv, hvad det er , du vil - så er det nemmere at komme i gang.
  • Hav din sunde fornuft med dig, og stil gerne mange spørgsmål.
  • Det er vigitgt at finde en hypnotisør, som du har tillid til.
  • Det er en fantastisk følelse, som bør opleves.
Tidsbestilling

* Navn:

* E-mail adresse:

* Telefonnummer

* Hvad kan vi gøre for dig?

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Pantung hypnoterapi's gratis nyhedsbrevet her - blive inspireret og holdt ajour med nye indlæg og meget andet godt.

Navn:

E-mail adresse:


Pantung Hypnoterapi    Birkhøjterrasserne 420    3520 Farum   og   Vejlands Allé 66    2300 Kbh S.    CVR: 2901 8421    Tlf: 3510 0605   
E-mail: bettina@bp-hypnose.dk
Rettigheder © www.bp-hypnose.dk   Webbureau: webdesign