Ludomani
Bruger du så meget til at spille at det går ud over dig selv og dine nærmeste?
Tror du at hvis bare du vinder den helt store gevinst - så er din lykke gjort?
Eller måske tror du bare at alle dine problemer bliver løst, når du vinder?
Det er kun et spørgsmål om tålmodighed og ihærdighed før det bliver din tur?
Så ku det godt være at du er en af de mange der har problemer med at spille.
Hvad er Ludomani?
Ludomani er en spillelidenskab der er defineret som en afhængighedstilstand, ludomanien dominerer dit liv på en sådan at du bare ikke kan lade være med at spille også selvom det går ud over dit arbejde, din familie og dine venner. Ludomani er en afhængighed der berører mere end bare spillerens liv og livskvalitet, afhængigheden berører også nærværet til familien, kollegaer, venner og bekendte. Og så er der den økonomiske side af sagen.
Livets spil
Tips & Lotto - Casino, Quick-skrabeplader, Odds'et, er få eksempler på nogle af de spille, der findes - og nye spil kommer til!
Vi kan spille på alt, vi tale om at vinde den helt store gevinst og vi satser og vædder, kun nogle få er heldige og vinder. Men de fleste lever med drømmen, håbet og så er der dem der køber drømme og håb på kredit. For dem udvikler spillet sig til at blive det centrale i deres liv - det der driver med store og alvorlige menneskelige og sociale omkostninger i kølvandet. Ludomani er et fælles anliggende, afhængigheden belaster mere end bare den enkelte spiller. Ludomanes vidtgående spilleadfærd påvirker i høj grad også familie, venner, kærester og bekendte. Hverdagene har måske i længere tid båret præg af fortielser, afvisninger, løgne, og mistillid og mange pårørende, kan berette om magtesløshed og håbløshed i forhold til den situation, som de i alt for lang tid har befundet sig i.
